- Ved ankomst skal du henvende dig i Informationen, inden du kører ind på kræmmerpladsen. Det er en betingelse for adgang med køretøjer til markedspladsen, at det udleverede P-skilt anbringes i frontruden i udfyldt stand.
- Alle opstillede telte, køretøjer, campingvogne og lignende skal overholde gældende lovgivning. Telte over 100 m2, som ikke er certificeret, skal der søges byggetilladelse til iht. Bygningsreglement 2018 §6B stk. 2. Det er stadelejers eget ansvar at søge byggetilladelse og afholde udgift hertil.
- Stadepladsen kan ikke overdrages til tredjepart uden godkendelse fra Ørbæk Marked.
- Brandmyndighederne forlanger et sikkerhedsbælte på 4 meter mellem bagsiderne af 2 kræmmere, dette areal SKAL friholdes. Gaderne SKAL friholdes for varer, skilte, parasoller m.m.
- I stadepladsen skal der forefindes 1 stk. godkendt 6 kg pulverslukker (DS/EN3 godkendt), som skal stå synligt og være let tilgængelig. I tilfælde af manglende eller ikke godkendt pulverslukker, lukkes den pågældende stadeplads og åbnes først, når dette er bragt i orden. Vi opfordrer til, at alle stadepladser har installeret en røgalarm, hvis der overnattes på stadepladsen SKAL der være installeret en godkendt røgalarm. Brug af åben ild – herunder grill – er strengt forbudt. Max. 1 gasflaske på 11 kg pr. bod. Alle gasinstallationer skal være godkendt hvert år jf. brandmyndighedernes anvisninger.
- Der må kun sælges de varer, der er beskrevet på tilmeldingsblanketten. Varer der er forbudt via lovgivning må ikke sælges – medfører bortvisning. Besiddelse af eller køb/salg af illegale stoffer/narkotika samt vold eller forsøg på samme, hærværk, tyveri eller lign. kan medføre øjeblikkelig bortvisning og anmeldes til politiet.
- Stadelejer er ansvarlig og erstatningspligtig for evt. skader på plads, installationer og inventar.
- Ørbæk Marked kan ikke drages til ansvar for skader, der hidrører fra de effekter der handles med. Nødvendige forsikringer skal tegnes af stadelejer.
- ALLE hunde skal være i snor – også om natten – af hensyn til hundevagterne.
- Parkering – der må være 1 bil på hvert salgsareal – har du ikke plads til bilen på din stand, kan bilen sættes på ”Kræmmerparkeringen” eller ”Gæsteparkeringen”. Det er strengt forbudt at parkere på markedspladsen, opvisningspladsen eller udstillingsområdet, parkerede køretøjer på disse områder vil blive fjernet øjeblikkelig. Dette vil ske for ejeren af køretøjets regning. Et medlem af bestyrelsen og/eller relevante myndigheder kan foranledige et køretøj fjernet.
- Der er tidligst adgang til markedspladsen onsdag kl. 12.00 i markedsugen. Pladsen må ikke forlades før søndag kl. 17.00.
- Stadepladsen og foranliggende areal skal forlades rengjort senest mandag kl. 12.00. Regning for evt. oprydning og rengøring vil blive eftersendt.
- Afbud meddelt Ørbæk Marked senest 14 dage før markedets opstart, refunderes betalt stadeleje – minus 10% – dog min. kr. 300,00.
- Ørbæk Marked forbeholder sig ret til at flytte en kræmmer – få meter i samme række – uden forudgående varsel – dette for at få kræmmerpladsen til at ”gå op”.
- Besøg af myndighederne – Ørbæk Marked kan få besøg af Føde-vareregionen, El-rådet, SKAT, Beredskabet eller politiet. Ansvaret for, at gældende regler er overholdt, påhviler udelukkende den enkelte stadelejer.
- Varekørsel til salgsboderne, er IKKE tilladt i følgende tidsrum:
- Fredag fra kl. 12.00 – 18.00
- Lørdag fra kl. 10.00 – 18.00
- Søndag fra kl. 10.00 – 17.00
- Alarmering – tilkaldelse af ambulance eller brandvæsen skal ske til Informationen – 65331875 – eller personligt. Vi vil så hjælpe med at guide udrykningskøretøjet til det rigtige sted. Uden for åbningstiden henvises til vagterne, evt. til alarmcentralen 112.
- Brandvagt – runderer jævnligt – kan kontaktes ved Informationen.
- Samaritter findes tæt på Informationen, hvor der kan behandles mindre skader.
- Ørbæk Markeds elektrikeres påbud skal efterleves.
- El tilrådighed 220v DK-stik – medbring kabelrulle 30 mtr og evt. adapter. Elforbrug på max 500w pr. stade er incl. i stadelejen. Krafttilslutning skal udføres af markedspladsens elektriker. Det er alene stadeholders ansvar, at det udstyr der tilsluttes, er udført lovligt. El-varme og opladning af hybrid-/elbiler er ikke tilladt. Der vil være strøm på pladsen fra onsdag kl. 12.00 i ”markedsugen”.
- Stadeholder med lov til salg af tilberedte madvarer, skal til en hver tid, overholde fødevarestyrelsens og brandmyndighedernes regler og anvisninger samt de med arrangørens aftalte betingelser. Madboder med gasanlæg skal være godkendt inden for det seneste år. Grøn mærkat for udendørs brug og gul mærkat for indendørs brug samt med datomærkning.
- På stadepladsen må der ikke foregå tivoli, tivolilignende aktiviteter som f.eks. gevinstspil.
- Alt affald skal sorteres i fraktioner. I tilfælde af store mængder affald eller tom emballage på/omkring stadepladsen kan denne lukkes og først åbnes, når dette er brat i orden.
- Hvis markedet ikke kan gennemføres grundet force majeure f.eks. jordskælv, oversvømmelse, terror, pandemi eller andre forhold, som arrangøren ikke er herre over, er markedets arrangør ikke erstatningspligtig for eventuelle tab, som udstiller/lejer måtte have.
- Kommer fra Nyborg: Kør via 163 samt 301 via Frørup
- Kommer fra Odense: Kør via Svendborgmotorvejen og drej af Kværndrup (afkørsel 14) og via 8 over Gislev.


