Opstilling af salgsboder

Opstilling af salgsboder kan påbegyndes onsdag. Kræmmermarkedet starter fredag kl. 12.00 og slutter søndag kl. 18.00. Torsdag aften er der stort bankospil i Idrætshallen, der ligger som nabo til markedspladsen.

Salgsboder, der ikke er opstillet senest lørdag kl. 10.00 vil blive udlejet til anden side - uden yderligere varsel, og betalt stadeleje refunderes ikke !!!

Stadepladsen må ikke overdrages til andre.
Varekørsel til stadepladserne må ikke finde sted efter kl. 10.00.
Det henstilles til, at pladsen ikke forlades inden søndag kl. 18.00.
Pladsen skal forlades i rengjort stand - senest mandag - ellers vil der blive fremsendt regning for oprydning.

Der må ikke sælges drikkevarer fra boderne ! Ørbæk Marked er selv restauratør på pladsen.

OVERTRÆDELSE AF DE VEJLEDENDE ANVISNINGER KAN MEDFØRE BORTVISNING FRA MARKEDSPLADSEN, UDEN REFUSION AF DEN BETALTE STADELEJE.

VIGTIGT: Hvis du vil være sikker på en stadeplads
- skal stadelejen være betalt senest den 15. maj 2010 !

Vi håber at se dig på Ørbæk Marked i 2010 - kræmmer eller gæst - alle skal være så hjertelig velkomne! 

Senest opdateret ( Fredag, 08 Januar 2010 07:38 )

 

Sådan finder du os

Ørbæk ligger ca. 10 km syd for Nyborg, på A 8, Nyborg/Fåborg-vejen, motorvejs-afkørsel nr. 46. 
Ved ankomst skal du henvende dig i informationen - se kort over markedspladsen.

Både kørselsvejledning og markedsplan tilsendes ved tilmelding.

Senest opdateret ( Fredag, 15 Maj 2009 18:47 )

 

Bestilling af stadeplads

Bestilling af stadeplads foregår ved at udfylde tilmeldingsformularen, som herefter sendes på mail eller med post.
BEMÆRK! Alle stadepladser er udsolgt til Ørbæk Marked 2010, men der er mulighed for at skrive sig på en venteliste både til 2010 og 2011.

Klik her for at åbne tilmeldingsformularen

Bestillingsformularen kan sendes til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
eller med Post Danmark til:
Ørbæk Marked, c/o Ørbæk Borgerforening, Postboks 6, 5853 Ørbæk

Husk! Ca. 90% af alle stadepladser bliver genbestilt fra år til år. Der er således kun ganske få ledige stadepladser, og de kræmmere, der var med i 2009, får første bud til en plads i 2010 - og der er altid rift om pladserne!

Priser

Blok á 3 facademeter 

Pris pr. blok
610,- 

Hjørnegrund (min. 2 blokke)

 Pris pr. blok
735,-

Pr. blok ved salg af slik

Pris pr. blok
885,-

Stadepladsen er inklusiv el, 230V. Medbring selv forlængerledninger. Der betales ikke moms.

Der opkræves særskilt betaling for brug af kraft.
Blokkene er ca. 7,0 m i dybden.

Bemærk! Der må ikke sælges is, pølser, færdig tilberedte madvarer, øl, sodavand, spiritus o.l. - 

Der er hundevagt på pladsen fredag, lørdag og søndag nat.

Senest opdateret ( Søndag, 11 April 2010 21:31 )